Selvom det sidste punktum er sat i forhandlingerne og regeringen har lagt en færdig sundhedsreform frem, er det først nu, arbejdet med den for alvor går i gang. Det budskab satte forkvinde Dorthe Boe Danbjørg en tyk streg under på et virtuelt medlemsmøde om netop reformen, som Dansk Sygeplejeråd inviterede til tirsdag aften.
”Sundhedsreformen er blevet kaldt en ”lægereform,” men der er rigtig mange punkter i den, hvor vi i Dansk Sygeplejeråd ser, at der står ”sygeplejersker” mellem linjerne. Vi kommer som faggruppe til at spille en kæmpe rolle, hvis de mange gode intentioner og tiltag, der også er i reformen, skal blive til virkelighed,” sagde Dorthe Boe Danbjørg til de mange sygeplejersker, der var logget på for at lytte med.
Forkvinden understregede samtidig, at Dansk Sygeplejeråd i de kommende år vil søge så meget indflydelse som overhovedet muligt på det store implementeringsarbejde, der venter forude.
”Vi ved ikke ret meget om planerne for implementeringen af sundhedsreformen endnu. Men selvom vi ikke kan rokke ved selve aftalen, vil vi arbejde hårdt på at få politisk indflydelse i det næste lange stykke tid, når den skal omsættes til praksis,” sagde Dorthe Boe Danbjørg og fortsatte:
”Selvom vi overordnet har rost aftalen og kan se, at der er mange ting, der tegner godt, så er der jo stadig rigtig mange ubesvarede spørgsmål i det her. Vi vil rigtig gerne have, at vores stemme som repræsentanterne for sygeplejerskerne bliver hørt, når svarene skal findes. Derfor er vi også meget optagede af, hvad sundhedsreformen betyder for jer og hvordan den kommer til at påvirke sygeplejersker på forskellige måder.”
”Vi er bekymrede for, at der går økonomi i den”
På medlemsmødet deltog også repræsentanter for fire sygeplejefaglige selskaber: Sygeplejersker i Kommunen, Psykiatriske Sygeplejersker, Lunge- og Allergisygeplejersker og Konsultations- og Infirmerisygeplejersker.
Efter en kort gennemgang af de overordnede linjer i sundhedsreformen fik de hver især mulighed for at sætte ord på både deres bekymringer og håb for de ændringer, reformen vil medføre inden for deres specifikke fagområder.
Formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunen Inge Jekes fik ordet først. Hun var bl.a. glad for, at man i den færdige sundhedsreform har givet plads til, at udførelsen af akutsygeplejen kan blive i kommunen, selvom regionerne får ansvaret.Hun ser dog stadig nogle potentielle udfordringer i den konstellation.
”Vi har selvfølgelig meget fokus på den opgaveflytning af den specialiserede sygepleje, der skal ske til regionerne fra kommunerne, herunder akutsygeplejen og de midlertidige pladser. Vi kan godt være bekymrede for, at der går politik og økonomi i den, for hvem skal f.eks. bestemme, hvor ofte en borger skal observeres? Dem, der udfører opgaven eller dem, der betaler for den?” sagde hun.
Næste taler var forperson for Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Tanja Due Krogh Larsen. Hun var grundlæggende positiv over for reformen og fremhævede bl.a. tiltag, der skal mindske uligheden i sundhedsvæsnet. Hun tilføjede dog et men.
”Jeg hæfter mig ved, at psykiatrien skal ”ligestilles” med somatikken og integreres i somatikken. Det kunne jo have været meget sjovt, hvis man i stedet havde bestemt, at somatikken skulle integreres i psykiatrien, men måske illustrerer det i virkeligheden meget godt det hierarki, der er i sundhedsvæsnet,” bemærkede Tanja Due Krogh Larsen.
Kronikerpakker er allerede en del af hverdagen
Mikrofonen gik bagefter videre til forperson for Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Anette Agerholm. Også hun havde gode ting at sige om reformen.
”Når jeg læser den, tænker jeg, det er rigtig rart, at vi skal til at arbejde sammen med det nære sundhedsvæsen. Meget lungemedicin handler om vores KOL-borgere og dem har vi brug for at samarbejde meget mere om, i stedet for at de bare skal være på hospitalerne, som det ofte er tilfældet i dag.”
Hun fortsatte:
”Vi glæder os også til sundhedsrådene, uden helt at vide, hvordan de kommer til at se ud. Vores erfaring med sygeplejerskerne i sundhedsklyngerne rundt om i Danmark er dog, at der faktisk sker nogle rigtig gode ting, når man kommer til at arbejde mere på tværs. Det håber vi på, at der bliver mere af med denne reform.”
Sidste taler var Pernille Bille, der er sekretær i Fagligt Selskab for Konsultations- og Infirmerisygeplejersker. Hun hæftede sig bl.a. ved de såkaldte ”kronikerpakker” i sundhedsreformen og fremhævede, at pakkeforløb allerede fylder meget i almen praksis.
”De sidste fem år er der sket en stor opgaveglidning fra lægerne til sygeplejerskerne i almen praksis og i dag er det primært konsultationssygeplejerskerne, der sidder med borgere med kroniske sygdomme. Vi har allerede KOL-pakker, vi har diabetespakker og alle mulige andre pakker, så vi er spændte på, hvad det her betyder,” sagde hun.
Politikerne har ikke den nødvendige indsigt
Inden mødet blev rundet af, var der tid til spørgsmål fra medlemmerne. Bl.a. blev der spurgt ind til, hvordan Dansk Sygeplejeråd vil sikre, at de menige sygeplejersker får indflydelse i de nye, lokale sundhedsråd, når vigtige beslutninger skal træffes.
Dorthe Boe Danbjørg fremhævede da også vigtigheden af netop det spørgsmål i sit svar, da de folkevalgte politikere, der kommer til at sidde i sundhedsrådene, ikke nødvendigvis har en sundhedsfaglig indsigt i problemerne.
”Derfor er jeres input så vigtige og derfor kommer vi selvfølgelig også til at være virkelig opmærksomme på, at vi sikrer, at der er den nødvendige repræsentation. Vi vil også kigge på ledelseslagende i det nye, sundhedspolitiske landkort, svarede hun og fortsatte:
”Jeg kan tilføje, at vi jo i Dansk Sygeplejeråd lige nu er i gang med at kigge på vores egen politiske organisering, som i øjeblikket jo spejler Danske Regioner. Her skal vi måske også gentænke, hvordan vi får mest indflydelse på sygeplejerskerne og de aftaler, der skal indgås.”